Maveproblemer hos babyen


Maveproblemer kan være årsagen til at den lille græder uden at kunne blive trøstet.

 

Da mave-tarmsystemet skal igennem modning og vænne sig til at optage og fordøje mad kan det give problemer som resulterer i smerte og rigtig meget gråd som ikke kan forklares ud fra hverken sult, træthed, ren ble, overstimulering osv..

 

Da nervesystemet er delt op i at “udsende” og “modtage” signaler fra fx fordøjelsessystemet til hjernen og omvendt, giver det rigtig god mening at arbejde med og hjælpe mavetarmsystemet på vej med bedre fordøjelse.

 

Det er også vigtigt at kigge på hjernenerverne, især vagus nerven som ved uhensigtsmæssig påvirkning kan give et “forkert” signal til mave-tarmsystemet. Nerven løber igennem et hul i kraniet og ned igennem halsen sammen med spiserøret, diafragma (åndedrætsmusklen) og kryber langs med organerne.

 

Som osteopat kigger jeg på de strukturer der bliver påvirket hos babyen, det kan, som allerede nævnt, være kranienerverne, herunder den 10. men også den 9. som har sammenhæng med synkebevægelsen og bøvser. Det kan være ansigtsnerverne, 5 og 7, og tungenerven, 12, som har indflydelse på hvor god babyen er til at omslutte læberne og brystet, sutte og dige.

 

Udover nerverne er det en selvfølge at jeg kigger på symmetri af ansigtet og munden, herunder også tungens bevægelighed.

 

Jeg gennemgår alle strukturerne og afsøger bevægeindskrænkning i fascier, led, muskler, nervevæv osv. Det er blide og rolige bevægelser som de fleste babyer nyder.

SAMARBEJDSPARTNERE

Bliv medlem

Ring til os