Inkontinens behandling hos fysioterapeut

Inkontinens er problemer med at holde på vand/afføring, som er et stort tabu hos mange. Rigtig mange mennesker går i mange år uden at fortælle om deres problem og går måske og tænker, at man ikke kan gøre noget ved det. Men inkontinens kan behandles!

Mange indretter deres liv efter generne:

  • melder fra til firmafesten/familiearrangementer, fordi man skal være ude hele dagen, eller man ved, der ikke er mange toiletter

  • udforsker ikke nye områder på ens gåtur for man er bange for ikke at kunne holde sig hele vejen hjem

  • tisser hver gang man ser et toilet, for man ved aldrig, hvornår man kommer forbi det næste

  • udgår at lege fysisk med sine børn/børnebørn

Hvad gør du?

Næsten hver 10. dansker er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000 mænd, og resten (en kvart million) er kvinder (danske fysioterapeuter).

Inkontinens er ufrivilligt tab af urin/afføring ved:

  • anstrengelse eller fysisk aktivitet, nys og/eller host – stress inkontinens

  • pludselig opstået trang, som man ikke kan holde tilbage. Oftest når man ikke på toilettet før det er for sent. Man kan ikke undertrykke trangen – urgency inkontinens

  • Eller en blanding.

Hos Fysikken kan vores to gynækologiske fysioterapeuter hjælpe dig med dine problemer.

Din fysioterapeut behandler inkontinens

Som hos alle andre undersøgelser i Fysikken er snakken med dig som patient, det vigtigste værktøj vi har. Vi vil derfor altid starte her.

Måske har vi brug for, at du udfylder et spørgeskema og måske er der behov for en væske-vand-ladningsskema for at vurdere, hvor meget væske du indtager kontra, hvor meget du tisser. Vi snakker evt. om kostens betydning for øget vandladning, samt hvilken medicin du evt. tager, der øger/kan øge vandladningstrangen.

Derefter vil vi se på din holdning m.m.

Den sidste del er undersøgelsen vil være en undersøgelse af din bækkenbunds muskulatur. Hvis vi ikke kan se og vurdere en optimal aktivering af bækkenbundens muskulatur, kan der være behov for at undersøge af bækkenbunden internt. Dvs. ved palpation vaginalt og/eller analt.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere bækkenbundens muskelstyrke, udholdenhed, spændingsgrad og koordination samt eventuelle skader på muskulaturen. Dette er for at sikre den mest optimale vejledning og behandling.

Undersøgelsen foregår bag lukkede døre.

Få inkontinens behandling hos Fysikken

For ja, inkontinens kan i de fleste tilfælde godt behandles! Hos Fysikken kan vi undersøge og hjælpe dig med din inkontinens.

Du går ikke hjem uden en grundig forklaring samt en øvelser og vejledning, som du kan bruge med det samme. Men det store arbejde, skal man selv stå for.

Hos Fysikken tilbyder vi inkontinens behandling hos klinikken i Ringsted og klinikken i Bjæverskov.

Kontakt os

  • Kan jeg blive behandlet for inkontinens?

    Det korte svar er ja, det kan du godt. Du kan bl.a. få behandling gennem gynækologiske fysioterapeuter, som kan undersøge dit bækkenbunds muskulatur og derfra give dig vejledning og øvelser, som kan styrke din muskulatur. Hos Fysikken i Ringsted og Bjæverskov har vi to gynækologiske fysioterapeuter, som står klar til at hjælpe dig, hvis du har problemer med inkontinens.

  • Hvordan foregår behandlingen for inkontinens?

    Når du skal til behandling hos en gynækologisk fysioterapeut, så vil I starte med en indledende samtale, hvor du udfylder et spørgeskema og evt. et væske-vand-ladningsskema. Herefter vil der være en undersøgelse af din bækkenbunds muskulatur, så der kan blive fremsat en behandlingsplan, der er passer til netop dine problemer.

Kontakt

SAMARBEJDSPARTNERE

Bliv medlem

Ring til os