Træning under graviditet

Graviditet er for nogen en fantastisk tid, hvor du i godt 9 mdr. får lov til at bære dit/jeres kommende barn. Men i takt med at babyen vokser, øges bugtrykket og vægten i sig selv sætter pres på bækkenbunden.

Hormonerne kører rundt i din krop – dit humør kan ændre sig, du kan blive mere træt, utilpas og få gener, som du måske ikke tidligere har haft. Vejrtrækningen bliver udfordret, holdningen ændre sig, det kan blive sværere at gå. Men der er også mange, der ingen gener har og først ved slutningen af graviditeten føler, at det hele er lidt tung. Alt er normalt.

Hvis du er fysisk aktiv før din graviditet, kan du fortsætte på samme niveau under din graviditet. Hvis du ikke har været fysisk aktiv før, kan du øge dit aktivitetsniveau under graviditeten gradvist.

Man skal holde sig fra kontaktsport, sport hvor der er risiko for at falde som ridning og skisport, samt høj intensitets træning, hvor du udmattes maximalt samt klassiske mavebøjninger. Du kan derfor med fordel gå ture, løbe, styrketræne, svømme, cykle mm. Ja, generelt alt det du sikkert plejer at gøre.

Det er ikke farligt at bruge sin krop under graviditeten, tværtimod.

I takt med at vægten øges, bliver der et større og større pres på bækkenbunden, som holder alle underlivets organer oppe samt forhindrer en i at tisse m.m. ufrivilligt.

Bækkenbunden er ’margretheskålen’ i dit bækken, der støtter underlivets organer og sikrer, at du kan holde på vand, luft og afføring. Bækkenbunden er derfor på virkelig hårdt arbejde under graviditeten, og der skal derfor fokus på den fra start.

Forskning har vist at gravide, der træner deres bækkenbund, inden de får urininkontinens har 62% lavere risiko for urininkontinens senere i graviditeten (Cochrane Pelvic floor muscle training for prevention and treatment of urinary and faecal incontinence ind antenatal and postnatal women (Woodley) GRADE).

Vores erfaring er, at jo stærkere/bedre kontakt til din bækkenbund er under graviditet, jo lettere er det at fange og genoptage styrke og kraften efter en fødsel (forudsat at du ikke har fået en svær fødselsskade).

I Fysikken har vi al den træning, som du kan bruge under din graviditet. Vi hjælper gerne med at sætte fokus på hele den gravide krop og inddrage din bækkenbund og vejrtrækning.

Ring til Fysikken for at høre hvilke muligheder vi har.

Hvis det at træne på et hold på et bestemt tidspunkt ikke passer ind i dit program, så kan du også træne selv i Fysikkens fitnesscenter, og så lægger vi naturligvis et program til dig, samt giver råd og vejledning.

Er der problemer med at fange bækkenbunden, eller har du brug for en vurdering af styrken m.m., kan vi undersøge og vejlede dig hos vores gynækologiske fysioterapeuter.

Hvis du har gener eller smerter kan en gravidmassage, vurdering hos en gynækologisk fysioterapeut eller osteopat være en mulighed – ring og hør mere.

+45 57 61 24 65

  • Er det farligt med træning under graviditeten?

    Det korte svar er nej. Det er ikke farligt at træne, mens du er gravid. Det har derimod mange fordele. Hvis du træner dit bækkenbund, kan du eksempelvis genoptage din styrke og kraft i bækkenbunden hurtigere, end hvis du ikke gør. Desuden kan det også forebygge mod urininkontinens. Derfor er træning under graviditeten godt og sundt for både dig og din baby.

  • Hvor kan jeg få holdtræning under min graviditet?

    Hos Fysikken i Ringsted og Bjæverskov tilbyder vi holdtræning for gravide, så du kan få en målrettet og god træning under graviditeten. Vi har fokus på træning af bækkenbunden, så du hurtigere kan få styrken tilbage efter fødslen.

Kontakt

SAMARBEJDSPARTNERE

Bliv medlem

Ring til os