Årsagen til hoftesmerter og smerter omkring lysken kan være mange. I Fysikken Ringsted og Bjæverskov har vi specialiseret os i behandling af både hofte- og lyskesmerter. Du får den mest specialiserede behandling i Fysikken og opnår de bedste resultater ved at kombinere fysioterapi, osteopati og træning.
Symptomer på hoftesmerter
Årsagen til smerter i hoften og lysken kan være:
- Hoftens omkringliggende muskler
- Inflammation i hofteleddet
- Hofte kapsel og ledbånd
- Sportsskade, overbelastning
- Bursit, inflammation af hofte bursa
- Nerveafklemning fra lænd eller omkring hoften
- Lyskesmerter
- Slidgigt eller leddegigt i hoften
Det kan også indirekte skyldes problemer fra ryggens “lumbale” lænde nerver, som giver signaler til musklerne omkring bækkenet og hoften. Nerverne kan blive afklemt både omkring ryghvirvlerne, men også i forbindelse med de muskler og organer relateret til området i lænden, fx den store hoftebøjer eller nyrerne.
Derudover kan problemer fra ryggen eller gentagne forstuvninger af foden, samt problemer med knæet, også have indflydelse på lyske og hofte. Derfor er det vigtigt at tage disse dele af kroppen med i sine overvejelser, når man prøver at finde årsagen til lyske og hoftesmerterne. Kroppen søger altid at finde den bedste og mest behagelige udgangsstilling og derfor kompenserer man, hvis der er problemer et af de nævnte steder. Dette kan resultere i smerter i hoften eller lysken, hvis den kompenserende stilling, man finder sig selv i, er skidt for dette område.
Du kan med fordel bestille tid hos en af vores osteopater Katrine Magnussen eller Christian Harder eller en af vores fysioterapeuter. Se vores behandlere her.
GLA:D hold
Artrose er den mest udbredte gigtsygdom. Hver femte dansker har symptomer på artrose, som er kendetegnet ved ledsmerter og tab af funktionsevne. Artrose er relateret til høj alder, overvægt, fysisk inaktivitet og svag muskelfunktion.
GLA:D er et specifikt uddannelses- og træningstilbud til alle med symptomer på artrose i knæ- og/ eller hofteled. Formålet med GLA:D træning er at reducere smerter gennem træning og viden, for på den måde at forbedre funktionen og herigennem lette dagligdagen samt undgå eller udsætte en operation.
Patientundervisningen er et vigtigt element, hvor man lærer om artrosens kendetegn, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, træning og fysiskaktivitet, smertehåndtering, hjælp til selvhjælp m.m.