Smerte FRI

Nyt behandlingstilbud i Fysikken

Til dig med længerevarende/tilbagevendende smerter

Kroniske smerter er defineret som smerter, der har varet i mere end tre måneder og som enten er konstant til stede eller kommer og går. Disse smerter kan påvirke din funktion og dit følelsesmæssige velbefindende.

Selvom “kronisk” betyder, at smerterne har været der i lang tid, betyder det ikke, at de ikke kan lindres. Det er en misforståelse, at langvarige smerter kun skyldes en skade, der tager lang tid om at hele. I mange tilfælde er smerten forbundet med, hvordan nervesystemet reagerer.

Derudover er nedsat muskelstyrke, bevægelsesproblemer eller dårlig kropsholdning ikke nødvendigvis årsagen til smerten. Ofte kan smerterne reduceres, selvom disse observationer ikke ændres. Behandlingen skal derfor tage højde for både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Mit navn er Jonas Nielsen. Udover at have en bachelor i fysioterapi, har jeg også en Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Behandling fra Aalborg Universitet. Jeg har igennem min uddannelse specialiseret mig i at forstå kompleksiteten ved smerte samt hvordan man sandsynligvis kan mindske smerter hos folk med længerevarende smerte. Et forløb hos mig ser således ud og er et tilbud til dig som har haft smerter i mere end tre måneder:

Step 1. Uforpligtende samtale på 15 minutter.
Her vurdere jeg om jeg kan hjælpe dig i din situation.

Step 2. Her mødes vi til din første konsultation som varer i 1 time og 30 minutter.

Sessionen tager udgangspunkt i dine behov, smerteproblematik, præferencer samt realistiske mål for behandlingen. Selvom forløbet varierer fra person til person, vil forløbet altid tage
udgangspunkt i den nyeste evidens indenfor smertevidenskab i henhold til patienter med langvarige smerter. Sessionen indeholder typisk en kombination af teori om smerte og deraf er selve
behandlingsformen meget dialogorienteret, en grundig bevægelsesundersøgelse, smertehåndtering og udarbejdelse af en behandlingsplan.

Step 3. Her mødes vi til din første opfølgende behandling som varer 50 minutter.

Behandlingssessionen består typisk af træning, samtale og problemløsning. Jeg tager udgangspunkt i hvad du har givet udtryk for, giver dig udfordringer og forsøger gradvist, at få tilpasse behandlingen, så du bedst muligt kan vende tilbage til det du gerne vil.

 

Book tid

 

 

  1. Treede RD, Rief W, Barke A, Aziz Q, Bennett MI, Benoliel R, m.fl. Chronic pain as a symptom or a disease: the IASP Classification of Chronic Pain for the International Classification of Diseases (ICD-11). Pain. januar 2019;160(1):19–27.
  2. Finnerup NB, Nikolajsen L, Rice ASC. Transition from acute to chronic pain: a misleading concept? Pain. september 2022;163(9):e985–8.
  3. David S. Butler & Lorimer Moseley. Explain pain. 2nd Edition. Bd. 2013.
  4. Qin D, Qin Y, Wang Y, Xue L, Peng Y. Effects of the Alexander technique on pain and adverse events in chronic non-specific neck pain: A systematic review and meta-analysis. Sidiq M, redaktør. PLOS ONE. 22. november 2024;19(11):e0313526.
  5. Steiger F, Wirth B, De Bruin ED, Mannion AF. Is a positive clinical outcome after exercise therapy for chronic non-specific low back pain contingent upon a corresponding improvement in the targeted aspect(s) of performance? A systematic review. Eur Spine J. april 2012;21(4):575–98.
  6. Lauche R, Schuth M, Schwickert M, Lüdtke R, Musial F, Michalsen A, m.fl. Efficacy of the Alexander Technique in treating chronic non-specific neck pain: a randomized controlled trial. Clin Rehabil. marts 2016;30(3):247–58.
  7. Gatchel RJ, Peng YB, Peters ML, Fuchs PN, Turk DC. The biopsychosocial approach to chronic pain: scientific advances and future directions. Psychol Bull. juli 2007;133(4):581–624.
  8. Wand BM, O’Connell NE. Chronic non-specific low back pain – sub-groups or a single mechanism? BMC Musculoskelet Disord. december 2008;9(1):11.
Kontakt

SAMARBEJDSPARTNERE

Bliv medlem

Ring til os