Lukket efterfødselshold med fokus på bækkenbund og mave. Få styrken tilbage.


Graviditet i sig selv er en hård periode for din bækkenbundsmuskulatur og kroppen generelt. Samtidig bliver bækkenbunden max udspillet under den vaginale fødsel.

Om du har født vaginalt eller ved kejsersnit er det tid til at få kroppen styrket og måske blive endnu stærkere end før din graviditet. Du kan starte når du har lyst – dog skal der gå 8 uger efter kejsersnit.

 

På det lukkede efterfødselshold får du hjælp og vejledning til hvordan du får en stærkere bækkenbund og mavemuskulatur, der kan klare de udfordringer du står overfor som mor. Du lærer hvordan du bærer dit barn, viden om din bækkenbund, styrkelse af overkroppen, sparring omkring dig og dine udfordringer, samt hvordan du får implementeret træning i en travl hverdag (hvor der tages udgangspunkt i “lidt er bedre end ingenting”). Du bliver inspireret i at bruge kroppen igen uden at være bange for at bruge den.

Det får du med

  • Første del er en individuel undersøgelse af din bækkenbund samt mavemuskler – din bækkenbundsmuskulatur bliver undersøgt ift. styrke, udholdenhed og fyring mm – for at sikre at vi kan hjælpe dig med at få kontakt med bækkenbunden igen. Det vil derfor som udgangspunkt være en udvendigt og indvendigt undersøgelse i skeden og/eller endetarmen.
  • 10 ugers træning på et lukket hold med max 8 deltagere. Træningen vil foregå med hensyn til jeres behov og jeres skønne unger er selvfølgelig mere end velkommen.
  • Slut undersøgelse/evaluering af din bækkenbund og mavemuskler med råd og vejledning til din fortsatte træning.

 

Holdet starter op d. 17. august kl. 10-11.

Så tilmeld dig allerede i dag

Pris: 1999 kr.

Tilmeld dig på fysikken@fysikken.dk eller 57612465. Du er også meget velkommen til at komme forbi Fysikken, Fuglebakken 1, 4100 Ringsted.

Hvem er jeg? Fysioterapeut og Gynækologisk fysioterapeut studerende Mie Olsen – 5 hurtige om mig:

  • 36 år og har to krudtugler på hhv. 3 og 6 år.
  • Jeg har født begge mine børn vaginalt og har fokus på min bækkenbund i min dagligdag.
  • Under mine graviditeter fik jeg rectus diastase, som alle andre, som jeg trænede op igen.
  • Arbejdet med gravide og træning efter fødsel har altid været en stor interesse og jeg har arbejdet med det i 5-6 år.
  • Jeg har taget forskellige kurser indenfor området og er for nyligt startet på gynækologisk fysioterapi uddannelsen – kan derfor allerede nu tjekke om man aktiverer ens bækkenbundsmuskulatur optimalt, så den kan bruges, når der er behov for det.
Mange oplever, jeg selv inklusiv, at 8-ugers tjekket hos egen læge efter fødsel er minimalt og ikke specielt brugbart.
For mange også en rigtig ubehagelig oplevelse. Det kan vi ændre på. For et knib er ikke bare et knib.
Jeg har en travl hverdag ligesom alle andre forældre med mindre børn, og ved at det kræver en del planlægning at få træning til at blive en fast del af ens liv. Men det kan lade sig gøre – det handler bl.a. om prioritering.
Det er for mig derfor vigtigt at give redskaber videre og ideer til, hvordan det kan lade sig gøre. Derudover at give dig lyst og evt. fjerne nogle af de myter der kan være omkring træning af bl.a mavemusklerne efter fødsel – for man må godt.
Mvh. Mie Olsen.
*
*
*
*
*
Udtagelserne fra to tidligere deltagere

“Jeg tilmeldte mig efterfødselsholdet 2,5 år efter mit kejsersnit, da jeg stadig døjede med bækkenbunden og delte mavemuskler.
Efter mange søgninger på nettet om emnet, var jeg endt med slet ikke at træne – af frygt for at gøre noget forkert.
Lige fra den første samtale og undersøgelse, har jeg følt mig i gode hænder hos Mie, som har formået at tilrettelægge træningen, så jeg hele tiden blev tilpas udfordret og der skete udvikling.
Forløbet har givet mig trygheden tilbage i form af teknikker jeg skal bruge i dagligdagen og ved egentlig træning.
Jeg er virkelig glad for at have deltaget, fordi jeg nu føler mig klar til den træning jeg plejer at dyrke!
Jeg anbefaler på det varmeste at deltage på efterfødselsholdet.”

Sisse, deltagere i foråret 2022

*

Den individuelle undersøgelse var en god opstart ift. at tale om evt. udfordringer man selv oplever i hverdagen, og hvad man selv ønsker fokus på, derudover var det godt med en professionel vurdering, der kunne jo være opmærksomhedspunkter som der bør være fokus på, som man ikke selv helt var klar over. Jeg var fx ikke klar over at min holdning var lidt gal på den ift. Bærestillinger. Det at blive gjort opmærksom på det og hjulpet til en bedre bærestilling er jeg sikker på har været med til at reducere min spændingshovedpine.

Selve efterfødselsholdet har jeg været rigtig glad for. Bla. Fordi det er et lukket hold hvor det opleves at være plads til alle og vores forskellige udfordringer. Der er ingen spørgsmål der er for dumme  Du er super god til at vejlede, så vi får lavet øvelserne korrekt og forklare på forskellig vis, så det er til at forstå.

Det er meget positivt at øvelserne også tager udgangspunkt i hverdagen som mor, så de er til at gå til i en travl hverdag. Jeg er meget glad for videoerne, som jeg helt sikkert også får brug for efter holdet. De er djelig nemme at gå til, så man får lavet lidt i hverdagen.

Jeg oplever at babyer i alle slags humør er velkomne  og hvis baby ikke lige er i det bedste humør er du rigtig god til at finde på alternative øvelser med baby, så man har mulighed for at være med til træningen.

Træningen er spændende hver gang, hvor der bliver bygget på øvelserne og er meget variation. Det er sjovt at afprøve de forskellige træningsredskaber, men der er også mange øvelser som sagtnes kan laves uden noget træningsudstyr. “

Sissee, deltager på vinterholdet 2021/22

SAMARBEJDSPARTNERE

Hør mere

Ring til os