Fordøjelse og julen

Glædelig 4. søndag i advent.

 

Søndagens skriv og tanker handler om juledagene, der venter lige om hjørnet.

Vi skal nyde julen, men måske med lidt omhu og fornuft – for selvfølgelig skal den nydes.

Den fede mad betydning for vores krop

Julen er over os, fedtet driver fra vores kæber, mens vi masker alverdens søde og fede ting i os.
Men hvorfor elsker vi at spise det usunde? Som udgangspunkt handler det om at vores reptilhjerne bliver stimuleret. Jo større mængde fedt og saltindhold jo større stimuli.
Salt, sødt og fedt udskiller endorfiner i hjernen, som giver os en kortvarig følelse af lykke. I urtiden var fødevarer som indeholdte salt og fedt vigtige for vores overlevelse. I det moderne samfund har det ikke længere samme relevans, specielt ikke i julen hvor vi spiser i overflod, og rent faktisk sætter vores helbred på spil.

 

Hvad sker der så helt konkret?

Mad med meget fedt sløver tarmen. Faktisk fordobles risikoen for forstoppelse hvis man spiser for meget fedt. Både fordi der er færre fibre i fed mad, men også fordi maden er tungere at nedbryde. Tarmens bevægelse påvirkes og dermed nedbrydningen af maden. Desuden viser studier, at palmitinsyre som indgår i fedt er skadeligt på tarmens celler. Så fed mad er altså skadeligt for mavetarmsystemet på længere sigt.
I bugspytkirtel og tolvfingertarm, samt mavesæk udskilles relevante fordøjelsesenzymer som ligeledes påvirkes i forbindelse med en for fedtholdig og usund kost og dermed hæmmer fordøjelsen yderligere.

 

Hvad kan man selv gøre?

Tyk maden grundigt, således så bidderne bliver mindre, det reducerer mavetarmsystemets arbejde. Desuden sluger man ikke lige så meget luft.
Dyrk motion. Bevægelse er med til at fremme tarmens peristaltiske bevægelser. Derudover udskilles endorfiner og serotonin i forbindelse med motion, som giver en følelse af glæde. Så helt konkret gå en tur i løbet af juleaftensdag og er det nu traditionen skal indføres med en god gå tur undervejs i julefrokosten?
Drik vand. Drik rigeligt med vand, min 2 Liter om dagen. Husk at fordele det over hele dagen
Træk vejret. For meget stress udskiller kortisol som har negativ indvirkning på fordøjelsessystemet, rolige vejrtrækninger kan hæmme udskillelsen af kortisol.

 

Hvordan kan vi hjælpe?

Har du set vores tidligere inspiration til HIIT – high intensitet interval træning – som kan laves i centeret eller hjemme i stuen. Lidt er bedre end ingenting – så sæt blot 5-15 minuter af til lidt forkælelse af dit tarmsystem og fordøjelse. Eller er du ret stresset kan det være du hellere skal bruge lidt tid på vejrtrækningsøvelser, der også give tarmsystemet ro og blid massage.

Tjek alle videoerne på facebook eller instagram.

 

Har du ofte problemer med fordøjelsen?

Går du året rundt og har problemer med fordøjelsen? Hård eller tynd afføring? Ikke på toilettet hver dag? Smerter i området?

Det er ikke sundt når tarmsystemet ikke fungere optimalt – tarmsystemet er bl.a. vores immunforsvar. Langvarig tarmproblemer kan give inflammation andre steder i kroppen og dermed smerte.

Er det nu du skal dine smerter til livs og bedre dit tarmsystem? Osteopat Christian har mange års erfaring med smertepatienter, der ofte også har problemer med tarmsystemet.

 

Afføring og bækkenbund

Vidste du at dårlige toiletvaner – som hård afføring eller meget lind afføring – har betydning for din bækkenbunds funktion? Hvis du har mange problemer med hård mave og presser meget ved afføring eller hvis afføring er meget lind, påvirker det bækkenbunden, som bliver mere svag. Dette kan gøre at den ikke har kraft nok til at knibe ved host, nys eller sport samt ikke kan holde dig helt ud til toilettet. Det kan give lækage af urin og/eller afføring/luft.

Bækkenbund og problemer med afføring kan uro-gynækolog Mie og Nanna hjælpe dig med.

 

Ønsker du at booke en tid eller vil du vide mere kan du ringe til os på 57612465 eller skriv en mail til os på fysikken@fysikken.dk.

 

Til slut vil vi blot ønske jer rigtig glædelig 4. søndag i advent.

SAMARBEJDSPARTNERE

Bliv medlem

Ring til os