Bækkenbundstræning – øvelser der skal gøre din bækkenbund robust til hverdagens udfordringer.


Hvad er bækkenbunden

Bækkenbunden er en samling af muskler, der ligger i bunden af dit bækken. Den sidder omkring endetarmsåbningen og skedeåbningen for kvinder og hæfter på skambenet.

Det er en forholdsvis lille muskel, der har stor indvirkning og påvirkning af symptomer relateret til underlivet. Den støtter underlivets organer og hjælper den seksuelle funktion.

 

Hvorfor skal man træne?

Bækkenbundstræning er træning lige som alt andet muskel træning. Hvis den ikke trænes, mistes funktionen af den.

En optimal bækkenbund kan:

  • Forebygge inkontinens
  • Forbedre og fjerne symptomer på inkontinens og nedsynkning
  • Hjælpe den seksuelle funktion – bækkenbunden bruges under samleje både hos mænd og kvinder. En bedre kontakt kan give en større nydelse hos specielt kvinder.
  • Hjælpe den gravide under fødsel.

Udfordringerne er ofte at man kniber i alt andet end i bækkenbunden eller at man kniber for kraftigt.

 

Hvordan føles et knib

Hos kvinden er knibet en følelse af at holde på en lille prut, der trækker sig lidt fremad og op mod skambenet.

Hos manden er det også en følelse af at holde på en prut samt en fornemmelse af at løfte pungen.

 

Hvordan trænes den og hvor ofte

I starten kan det være en fordel at træne bækkenbunden hver dag for at få en god kontakt til bækkenbunden. Senere skal bækkenbunden gerne bruges i hverdagen og være med når du fx træner ellers.

 

Træning kunne være liggende, siddende eller stående:

Knib og hold et par sek x 10

Pause 1 min

Knib og hold op til 20 sek med normal vejrtrækning x5

Pause 1 min

Knib maksimalt x2

 

Det er vigtigt at du slapper af i resten af kroppen og har normal vejrtrækning.

 

Kan man træne for meget?

Som tommelfingerregel er bækkenbundstræning ligesom alt andet træning, hvor træning og restitution skal gå hånd i hånd. Hvis træningen bliver for meget, er den måske for træt til at klare resten af dagens udfordringer eller den bliver for anspændt i giver smerter.

Det er derfor ligeså vigtigt at huske at slippe bækkenbunden når der ikke er behov for at aktivere den, så den for ro og kræfter til den skal aktiveres igen.

 

Fortsat svært?

Rigtig mange kniber ikke optimalt og har svært ved at fange knibet eller slippe det helt.

Eller hjælper det ikke på dine symptomer?

Her er det gynækologisk fysioterapeut kan hjælpe.

 

En konsultation hos os giver en grunding undersøgelse og vurdering af de udfordringer du måtte have eller hvis du har et ønske om forebyggelse. Vi undersøger din bækkenbund udvendigt og indvendigt vaginalt og/eller analt. Altid med din accept.

Der er sat ekstra tid af så der er plads og tid til undersøgelsen med tryghed og ro.

Du går altid derfra med en plan for din træning eller vejledning i hvad du skal gøre.

SAMARBEJDSPARTNERE

Bliv medlem

Ring til os