Pilates

Pilates har fokus på kropsstammen og stabiliteten. Der arbejdes med kontrol af ens bevægelser. Pilates oprindelige form, tager udgangspunkt i 7 grund principper, de er: sætning af skuldrene, vejrtrækning, stabil lænd, forbered dig på øvelsen, knib/stram op i bækken og den inderste mavemuskel.

Selve Pilates timen kræver at du er tilstede og har fokus på hvad du laver, vi plejer at sige. ”brug de muskler der er nødvendige og slap af i dem du ikke skal bruge”, dette kræver at du mærker efter i kroppen, om hvor du spænder og hvor du slapper af.

Vi arbejder på flere niveauer, så uanset om du er begynder eller meget øvet indenfor Pilates verden, kan du altid blive udfordret.

Du bliver grundigt guidet igennem øvelserne og rettet hvis der er behov for det.

Du får en bedre holdning, mere smidighed, en bedre forståelse af hvad din krop kan og til tider ikke kan, altså en øget kropsbevidsthed. Udover det, arbejdes der med de små stabiliserende muskler.

Selve timen er en intens time hvor du laver færre gentagelser, men med høj kvalitet. Du vil mærke lokal træthed, men efter timen, er der mange som giver udtryk for at de føler en mere lethed og harmoni med kroppen.

Af redskaber bliver der brugt både foamrollers, vægte og til tider elastikker, hvis man ikke kan bruge dagens redskaber, kan man nemt være med og lave øvelserne uden.

Begge instruktører, Mette og Morten, er fysioterapeuter og har flere års erfaring indenfor pilates, herunder også inden for Reformer Pilates. De sætter derudover fokus på at tage den fysioterapeutiske tankegang med ind i timen.

Pilates er effektiv træning for alle, og burde være noget vi alle kendte til og trænede flere gange om ugen, for at give kroppen den indre styrke. Altså trænings formen er både for den top trænede atlet til personen som skal genoptræne efter en skade. Eller til dig med problemer og/eller smerter i bevægeapparatet, bl.a. rygsmerter, gigt, osteoporose mm.

TILBAGE TIL OVERSIGT
Kontakt

SAMARBEJDSPARTNERE

Bliv medlem

Ring til os