Ultralydsscanning – præcis viden, målrettet behandling

Vi tilbyder ultralydsscanning i Fysikken Ringsted

Har du smerter i skulder, albue, hofte, knæ, ankel eller andre områder med muskler og sener?

Med ultralydsscanning kan vi undersøge vævet direkte og få et mere detaljeret billede af, hvad der kan være årsag til dine gener.

Scanningen foretages af Mads Henriksen og er et værdifuldt supplement til den fysioterapeutiske undersøgelse. Ultralydsscanning gør det muligt at vurdere muskler, sener og andre bløddelsstrukturer i realtid – både i hvile og under bevægelse.

Hvad kan ultralydsscanning afdække?

  • Seneskader og irritationstilstande
  • Muskelskader og fibersprængninger
  • Betændelsesreaktioner
  • Slimsæk-irritationer
  • Forkalkninger
  • Væskeansamlinger og hævelser
  • Delvise og komplette overrivninger af sener eller muskler

Hvilke områder kan undersøges?

Vi undersøger blandt andet skulder, albue, hofte, knæ og ankel samt muskler og sener i resten af kroppen.

Fordelene for dig

Hurtigere afklaring
Få mere viden om dine symptomer og de strukturer, der kan være involveret.

Undersøgelse i realtid
Vi kan vurdere relevante vævsstrukturer både i hvile og under bevægelse.

Ingen stråling
Ultralyd er en undersøgelsesmetode uden ioniserende stråling.

Bedre grundlag for behandling
Scanningen kan bidrage til at målrette din behandling og genoptræning på baggrund af undersøgelsens fund.

Hvad koster en ultralydsscanning?

En ultralydsscanning koster den almindelige fysioterapitakst plus 200 kr. i tillæg.

Er ultralydsscanning relevant for dig?

Har du spørgsmål, eller vil du høre, om ultralydsscanning kan være relevant i forbindelse med dine gener?

Kontakt Fysikken Ringsted, eller spørg din fysioterapeut.

Kontakt

SAMARBEJDSPARTNERE

Bliv medlem

Ring til os